Valutakurs for GBP
Alt du behøver vide om GBP
GBP er valutakoden for pund sterling, valutaen i Storbritannien og dennes territorier. GBP er en af de mest anvendte valutaer på verdensplan, men den kan også være forvirrende, hvis man intet ved om den. Pund sterling er en af de første valutaer, som man har et symbol for, nemlig £. Hvis man har eksempelvis 12 pund sterling, skrives det £12.
Foruden pund sterling har GBP også en møntenhed, der hedder en penny (pence eller pennies i flertal). Der går 100 pence på 1 pund sterling, og selvom pennyen ikke har sit eget symbol, skrives det typisk blot p. Har man eksempelvis 12 pence, vil det skrives 12p.
- Symbolet for pund sterling er £, og valutakoden er GBP
- Den mindste seddel er £5 værd, og den største seddel er £50 værd
- Den mindste mønt er 1p værd, og den største mønt er £1 værd
I pund sterling findes der faktisk indtil flere mønter, i hvert fald i forhold til hvad vi i Danmark er vant til.
Hvor kan du bruge GBP?
Det er selvfølgelig først og fremmest muligt at bruge pund sterling i Storbritannien. Her menes der nærmere betegnet England, Skotland, Wales og Nordirland. Der er også flere mindre øer omkring de Britiske Øer, men ingen af disse er en del af Storbritannien. Dog bruger mange af dem stadig pund sterling, eller en afart af pund sterling. Eksempelvis bruger den lille ø Jersey såkaldte Jersey pund, som har 1:1 værdi med GBP. Dette er også gældende for Isle of Man og Guernsey. Jersey, Isle of Man og Guernsey ligger alle i de have, der omkredser Storbritannien såsom Det Irske Hav og Atlanterhavet.
Da Storbritannien er et tidligere imperium, har de stadig oversøiske territorier. Det er muligt at bruge GBP i disse territorier, men nogle, såsom Gibraltar, har deres egen valuta, som er en afart af pund sterling (ligesom for øerne i Det Irske Hav og Atlanterhavet).
Bemærk venligst, at der ikke anvendes GBP i Irland, også kaldet Republikken Irland. Republikken Irland ligger syd for Nordirland, og de er deres eget land. I Irland benyttes der euro, da de er en del af EU, men ikke en del af Storbritannien.
Hvor populær er GBP?
Pund sterling er den fjerde mest forhandlede valuta på verdensplan, så den anses som en populær valuta. Sammen med den amerikanske dollar, euroen, japansk yen og kinesisk yuan danner pund sterling rammen om IMFs grundlæggende valutaberegning. IMF står for International Monetary Fund, og er en organisation, som arbejder med 189 lande i verden for at stabilisere verdensøkonomien. Udover at være den fjerde mest forhandlede valuta, er GBP også den fjerde mest indkøbte valuta, når det kommer til valutareserver på verdens plan.
Fakta om GBP
Det britiske pund sterling er den ældste valuta, som stadig bruges i dag. GBP kan faktisk se helt tilbage til 700-tallet, hvor et pund rimelig enkelt var ét pund sølv værd. Pundet blev mere og mere populært, faktisk så populært, at nogen smeltede mønterne om til sølvtøj. Dette foregik i hvert fald ndtil 1694, hvor den engelske centralbank, Bank of England, blev etableret. Herfra og fremefter var valutaen meget bedre håndhævet og kontrolleret.