Valutakurs for KRW
Alt du behøver vide om KRW
Sydkorea har en officiel valuta, der hedder en won. Den sydkoreanske won har den internationale valutakode KRW, og den har symbol ₩. Den har ikke et symbol på sit eget sprog, koreansk, så ₩ anvendes både i landet og udenfor landets grænser. KRW er udstedt af den sydkoreanske nationalbank, Bank of Korea, som har hovedsæde i landets hovedstad, Seoul.
- Symbolet for den sydkoreanske won er ₩, og den har international valutakode KRW
- Den mindste seddel er ₩1.000 værd, og den største seddel er ₩50.000 værd
- Den mindste mønt er ₩10 værd, og den største mønt er ₩500 værd
Teknisk set har Sydkorea også en mindre møntenhed kaldet en jeon. 100 jeon er 1 won værd. Dog bruges jeon ikke for almindelig køb og salg, men den benyttes stadig til international valutahandel. Enkelte won benyttes desuden ikke ofte i almindelig handel i Sydkorea, selvom der dog produceres ₩1- og ₩5-mønter. Diverse produkter og services rundes som oftest op til nærmeste ₩10
Won er desuden et ord, som ikke kan sættes i flertal. Ligesom den japanske yen og den kinesiske yuan, eksisterer der ganske enkelt ikke en flertalsform for ordet.
Hvor kan du bruge KRW?
Det er kun muligt at benytte sydkoreanske won i Sydkorea. Bemærk desuden, at der siden 2017 har været en mission igang for at minimere brug af mønter i Sydkorea. Der betales som oftest elektronisk eller med pengesedler, når der handles med KRW i Sydkorea.
Som så mange andre lande har Sydkorea ikke gjort en indsats for at gøre deres land venligt over for andre valutaer. Overvejer du at rejse til Sydkorea, er det derfor vigtigt, at du medbringer korrekt valuta og rigeligt af den til at vare hele rejsen.
Da Sydkorea desuden har haft en længerevarende strid med Nordkorea, er det ikke muligt at benytte sydkoreanske won i Nordkorea. I stedet har Nordkorea deres egen valuta, der dog også hedder won. Vær dog også opmærksom på, at det ikke er muligt for langt de fleste civile at rejse til Nordkorea.
Hvor populær er KRW?
Modsat sin japanske fætter, er sydkoreansk won ikke særligt populær i forbindelse med handel af valuta. Den nyere won blev introduceret i 1962, men desværre har KRW oplevet forringelse af værdi med jævne mellemrum siden da. Den sydkoreanske won er ikke at finde på top 20 over mest handlede valutaer på verdensplan.
Indtil 1997 var KRW fastsat efter den amerikanske dollar, som så mange andre valutaer før og efter har været det. Dog endte et forsøg på at opnå flydende valuta uheldigt i 1997 på grund af den asiatiske finanskrise. Dette endte med næsten at halvere den sydkoreanske wons værdi. Siden da har valutaen dog vundet noget stabilitet.
Fakta om KRW
Den sydkoreanske won er faktisk den anden won, som Sydkorea har haft i løbet af sin tid. Indtil 1910 havde Sydkorea en valuta, der hed en won. I 1910 invaderede og koloniserede Japan Korea, og der blev indført en koreansk yen. Den koreanske yen havde samme værdi som den japanske yen. Efter Anden Verdenkrigs slutning i 1945 blev Korea delt op i to: Sydkorea og Nordkorea. Herefter fik Sydkorea sin won tilbage, ligesom Nordkorea gjorde det.