Valutakurs for MXN
Alt du behøver vide om MXN
MXN er den internationale valutakode for den mexicanske peso. Flere spansk- og portugisisk-talende lande bruger i dag pesos, så det er vigtigt at klargøre forskellen mellem de forskellige landes valutaer. Desuden har den mexicanske peso $ som symbol. $-tegnet bruges ofte til dollar-valutaer. Derfor skrives mexicanske pesos nogle gange Mex$, så man kan kende forskel mellem eksempelvis USD og MXN. MXN er udstedt af den mexicanske centralbank, Banco de México.
- Symbolet for den mexicanske peso er $ eller Mex$, og den internationale valutakode er MXN
- Den mindste seddel er Mex$20 værd, og den største seddel er Mex$500 værd
- Den mindste mønt er 10¢ værd, og den største mønt er Mex$20 værd
Ligesom det er gældende for den mexicanske pesos dollar-baserede fætre, har MXN også en mindre møntenhed. Den hedder centavos (spansk for cents), og der går 100 centavos på 1 mexicansk peso. Symbolet for en mexicansk centavo er ¢.
Hvor kan du bruge MXN?
Den eneste officielle bruger af MXN er Mexico. Dog findes der også mindre, uofficielle brugere. Der er dog ikke tale om hele lande, men om mindre områder nær Mexicos grænser.
På den nordlige del af grænsen mellem USA og Mexico findes der etablissementer, som godtager mexicanske pesos. Dette gør sig både gældende for mindre butikker og større kæder. En afvigelse er en pizza-kæde, som har gjort det muligt at betale med mexicanske pesos i samtlige af deres restauranter – og ikke kun dem, der ligger tæt på grænsen.
Ligeledes kan man være heldig at kunne betale med mexicanske pesos i Guatamala og Belize, hvis man handler tæt på grænsen til Mexico. Udover disse egentlige grænsetilfælde, benyttes mexicanske pesos ikke som betalingsmiddel udenfor Mexico.
Hvor populær er MXN?
Den mexicanske peso indtager en flot 15-plads på top 20 listen over mest forhandlede valutaer på verdens plan. MXN er så populær takket være dens overvejende stabilitet, sikre vækst og ikke mindst villigheden til at investere i udlandet.
MXN har steget stødt i værdi de sidste 30 år, og har generelt opnået en flot stabilitet. Desuden er det værd at bide mærke i, at den mexicanske peso igennem 1900-tallet har været en af de mere stabile valutaer i Sydamerika.
Det største vejbump for MXN har været oliekrisen, som ramte landet i 1970erne. Efterfølgende oplevede Mexico et styrtdyk i pesoens værdi, hvilket blandt andet førte til større udvandring fra landet samt kapitalflugt.
Fakta om MXN
Den mexicanske peso er inspireret af den spanske peso. Foruden Mexico er der 7 andre lande, der i skrivende stund benytter pesos: Argentina, Chile, Colombia, Cuba, Den Dominikanske Republik, Filippinerne og Uruguay. I dag bruger Spanien, forfaderen til pesoen, euro. Til at starte med var originale, spanske pesos udstedt sideløbende med reales i Latinamerika.
Faktisk var den spanske valuta så populær, at selv USA godtog pesos som betalingsmiddel indtil 1857. Ligeledes kunne man betale med pesos i Canada indtil 1854, selvom nogle mønterne dog stadig cirkulerede i de efterfølgende år.
MXN er faktisk den anden mexicanske peso, som Mexico benytter som valuta. Den første peso var langt tættere knyttet med sit spanske ophav. Den gamle peso styrtdykkede som nævnt i værdi i løbet af 1970erne og ehlt frem til 1990erne. I 1993 indførte den daværende præsident en ”ny peso”, og det er denne, der har fået valutakode MXN.