Valutakurs for CHF
Alt du behøver vide om CHF
Den officielle valuta i Schweiz er schweiziske franc, og de har valutakode CHF.
- Symbolet for den schweiziske franc er blot Fr. eller fr., og valutakoden er CHF
- Den mindste schweiziske franc seddel er 10 fr. værd, og den største seddel er 1000 fr. værd
- Den mindste mønt er 0,01 franc værd (der skifter navn alt efter sprog), og den største mønt er 5 franc værd
Schweiz har indtil flere officielle sprog, nemlig tysk, fransk, italiensk og rætoromansk. Schweiz taler hovedsageligt tysk (over 60%), efterfulgt af fransk (over 20%) og derefter italiensk (over 8%). Rætoromansk tales af blot 0,5%, men anses efter schweizisk lov stadig for et officielt sprog.
Grundet disse mange officielle sprog, har deres valuta flere navne. Francen hedder franc på samtlige sprog, men ligesom eksempelvis CAD har de også en møntbetegnelse, som er 1:100 af en franc. På tysk kaldes denne mønt Rappen, på fransk centime og på italiensk centesimo.
Hvor kan du bruge CHF?
Den schweiziske franc benyttes officielt i Schweiz, Liechtenstein og Campione d’Italia, som er en kommune i det nordlige Italien. Uofficielt benyttes schweiziske franc desuden i Büsingen am Hochrhein, som ligger i Tyskland. Büsingen am Hochrhein kaldes for det meste bare Büsingen og ligger nord for Schweiz, lige op ad den tysk-schweiziske grænse.
Hvor populær er CHF?
Den schweiziske franc er yderst populær verden over, da den schweiziske centralbank (Swiss National Bank, SNB) har gjort denne valuta særligt eftertragtet. Mange velhavende europæere og amerikanere har schweiziske penge i schweiziske banker.
CHF er især en populær valuta, fordi SNB løbende investerer i det internationale aktiemarked. Selvom den schweiziske centralbank kritiseres for at investere på en måde, der ikke tager hensyn til miljøet, gør de dog stadig en indsats for at undgå investeringer, der modstrider menneskerettigheder.
I forbindelse med turisme og rejse benyttes den schweiziske franc i Schweiz, Liechtenstein og Campione d’Italia. Du vil også kunne være heldig at handle med CHF i grænseområderne i Tyskland, Italien, Frankrig og måske Østrig. Det anbefales selvfølgelig altid at medbringe korrekt valuta til det land, du vil rejse til. For de førnævnte lande vil den korrekte valuta være euro, EUR.
Fakta om CHF
Schweiziske franc har været yderst populære for valutahandlere i Danmark. Især danske virksomhedsejere og boligejere holder af at opkøbe schweiziske franc, da der er en følelse af ”sikker gambling” over det.
Historisk har CHF og SNB også været yderst populære på grund af deres store guldreserver. SNB styrer nemlig de schweiziske guldreserver, selvom dette dog også har ført til kontroverser angående guldets natur og historie (tidligere var meget guld i de schweiziske guldreserver guld fra det tidligere nazistiske styre).
Selvom deres møntbetegnelser varierer efter sprog, står møntbetegnelsen altid på latin på deres mønter, så der ikke opstår tvivl om den givne mønts værdi.
Du har nok kigget på CHF og tænkt på, hvad de bogstaver har til fælles med schweiziske franc. Valutakoden blev givet til den schweiziske franc på baggrund af deres latinske navn. Schweiz er nemlig kort for Den Schweisizke Konfederation, hvilket på latin bliver Confoederatio Helvetica, hvilket altså forkortes til CH. Derefter skrives møntfodens forkortelse, F, og således får man altså CHF.