Valutakurs for BGN
Alt du behøver vide om BGN
Her kan du læse alt, du behøver vide om den bulgarske valuta kaldet en leva. Valutakoden for den bulgarske leva er BGN, og valutaen har ikke som sådan et symbol, men skrives med kyriliske bogstaver således: лв. Bulgarien har været gennem meget, så BGN har haft en meget svingende kurs, og levaen er endda levet udskiftet med ”nyere” leva et par gange i løbet af dens historie. En leva er 100 stotinki værd, og stotinkien kan derfor anses for den bulgarske cent eller øre.
- Valutakoden for den bulgarsike leva er BGN, og symbolet for levaen er лв
- Den mindste BGN seddel er 2 лв, og den største seddel er 100 лв
- Den mindste BGN mønt er 1 stotinki, og den største mønt er 1 лв
Hvor kan du bruge BGN?
BGN kan kun benyttes i Bulgarien, og den gør sig derfor bedst som ferievaluta.
Det skal bemærkes, at Bulgarien længe har haft planer om at udskifte BGN til Euro. I 2007 blev Bulgarien medlem af EU, og som del af medlemskabet var et skift til Euro planlagt. Efter Finanskrisen i 2008 blev udskiftningen udsat på ubestemt tid, og der er endnu ikke fastsat en dato for, hvornår Bulgarien går fra BGN til Euro.
Hvor populær er BGN?
BGN benyttes kun i Bulgarien, hvilket gør den til en ”upopulær” valuta. Efter sin seneste udskiftning/fornyelse i 1999 blev levaen 1:1 i værdi til de tyske Mark, den daværende valuta i Tyskland. På nuværende tidspunkt er BGN en beskeden valuta, der dog stødt har vokset i værdi som Bulgarien har vokset i rigdom. På nuværende tidspunkt er Bulgarien et u-land, hvilket også er en grund til BGNs lave popularitet.
Historisk set har BGN været en valuta med meget varierende værdi. De seneste 30 år har den bulgarske leva dog haft nogenlunde stabilitet, hvilket har ført til førnævnte, stødte værdiforøgelse. Som følge af Bulgariens medlemskab i Den Europæiske Union er det muligt at bruge Euro i bulgarske storbyer, såsom Sofia, der er Bulgariens hovedstad.
Bulgarien har historisk haft tæt historie med Rumænien, men her bruges RON, som er valutakode for rumænske leu.
Fakta om BGN
Ordet ”leva” stammer fra et ældre, bulgarsk ord for løve. Det menes at være relateret til det rumænske ord for løve, som er ”lei”. Nogle bulgarske mønter har den dag i dag en løve på sig, selvom mønten har skiftet facon og udseende mange gange i løbet af dens levetid.
Bulgarien har faktisk haft flere forskellige leva i løbet af deres historie. De første leva stammer helt tilbage fra 1881, men på grund af Anden Verdenskrig og et hurtigt men kortvarigt skift til kommunistisk styre i Bulgarien, ændredes levaens udseende og værdi flere gange.
I 1952 havde Bulgarien gennemgået rigeligt inflation i efterkrigstiden, og det var i forbindelse med denne inflation, at levaen blev udskiftet – med sig selv! En ”ny” leva blev 100 ”gamle” leva værd, så Bulgarien kunne modvirke inflationen.
Den anden fornyelse af den bulgarske valuta fandt sted i 1962, hvor en ”ny” leva blev 10 ”gamle” leva værd. I forbindelse med dette fik valutaen også en valutakode, der først hed BGL og senere BGN.
Efter kommunismens fald i Bulgarien i slutningen af 1990erne blev valutaen vedligeholdt takket være valutareserver. Valutareserverne tilhører den Bulgarske Nationalbank, som er Bulgariens centralbank.