Valutakurs for HRK
Alt du behøver vide om HRK
HRK er valutakoden for Kroatiens valuta, den kroatiske kuna. Kroatien har haft denne valuta siden 1994. Den kroatiske kuna har symbolet kn, og flertalsformen for kuna er kune. Har du således 10 kune, skrives det 10 kn. Kroatien har også en mindre møntenhed, nemlig lipa. Lipa har symbol lp. Har du således 10 lipa, skrives det 10 lp.
- Symbolet for den kroatiske kuna er kn, og valutaen har HRK som valutakode
- Den mindste seddel er 10 kn værd, og den største seddel er 500 kn værd
- Den mindste mønt er 10 lp værd, og den største mønt er 5 kn værd
Den kroatiske kuna er udstedt af Kroatiens nationalbank, og mønterne er lavet i Kroatien af Det Kroatiske Monetære Institut. Da den kroatiske kuna blev indviget i 1994, var dens værdi fastsat efter den tyske Mark. Da Tyskland sidenhen skiftede over til euro, blev HRK blot fastsat til euroen.
Hvor kan du bruge HRK
Det er kun muligt at benytte HRK i Kroatien.
Overvejer du en rejse til Kroatien samt omkringliggende lande, bør du holde øje med de omkringliggende landes valutaer. De omkringliggende lande er Slovenien, Serbien og Montenegro. For at køre til Kroatien skal du højst sandsynligt gennem Slovenien. Slovenien er heldigvis medlem af EU, så de bruger euro, ligesom Montenegro også gør. Serbien bruger deres egen valuta, dinarer.
Bemærk venligst, at Kroatien er medlem af EU, og har været det siden 2013. I dette henseende er det planlagt at skifte fra kuna til euro. Der var fastlagt et 4 år langt vindue fra 2013 til at skifte, men desværre har dette ikke været nok tid. Der er ikke på nuværende tidspunkt fastsat en dato for hvornår skiftet finder sted.
Hvor populær er HRK
HRK figurerer ikke på top 30 over mest forhandlede valutaer i verden. Den kan derfor anses som upopulær. Dette skyldes måske dens kaotiske historie i den nære fortid.
Kroatien var tidligere en republik i Jugoslavien. Da Jugoslavien faldt, var der selvfølgelig en del kaos i området, og dette har ført til at den kroatiske kuna ikke har været særligt populær i forbindelse med handel af valuta.
Ligeledes er Kroatien ikke nær så populært et feriested, som dens nabolande er, trods et dejligt klima. Kroatien har dog set fremskridt i forbindelse med turisme, men turisme alene vil selvfølgelig ikke stabilisere økonomien.
Fakta om HRK
Kroatiske kuna har en sjov historie, når man ser på selve ordet. Kuna betyder nemlig mår, og henviser altså til skovmår eller husmår. Måren er et lille, pelset dyr, og dens pels var faktisk så meget værd i middelalderen, at den blev brugt som betalingsmiddel. Den mindre møntenhed for HRK, lipa, betyder lind. Lind er en træsort, som historisk blev plantet rundt om markedspladser i den sene middelalder.
Da kuna blev indført i Kroatien som en ny valuta i 1994, havde den forrige valuta, dinaren, kun været i brug i 3 år. Ombytningsforholdet var 1 kuna for 1.000 dinarer. Før den kroatiske dinar, havde Kroatien jugoslaviske dinarer, da Kroatien på daværende tidspunkt var en republik i Jugoslavien. Da Jugoslavien faldt, arbejdede Kroatien hårdt på at etablere en stabil økonomi, og dette er stadig centralbankens førsteprioritet.